Afskovningsforordningen omfatter kvæg, kakao, kaffe, palmeolie, gummi, soja og træ – og produkter, der er lavet af dem. Det sidste led er det, der overrasker: emballage, paller, karton, møbler, dæk og komponenter tæller med langt uden for de brancher, der ser sig selv som råvarehandel. Er I omfattet, skal I kunne udpege, hvor råvaren er dyrket eller fældet, med de koordinater, den kom fra, og afgive en due diligence-erklæring, før produktet bringes i omsætning.
Bevisbyrden er jeres, også når leverandøren har ret
Det er ikke nok, at materialet faktisk er lovligt og afskovningsfrit. I skal kunne vise, at I har undersøgt det, med oplysninger, der kan spores tilbage til oprindelsen. En leverandørerklæring uden dokumentation er ikke due diligence – den flytter bare påstanden et skridt bagud.
Due diligence i tre trin
- 1
Indsaml oplysninger
Hvilket produkt, hvilken mængde, hvilket land og hvilken geolokalisering. Her afgøres det, om resten af processen har noget at arbejde med, og det er her, de fleste forsyningskæder viser, hvor de er tynde.
- 2
Vurdér risikoen
Landets risikoklasse, kædens kompleksitet, risikoen for sammenblanding undervejs og hvor troværdige oplysningerne er. Risikoen vurderes pr. leverance, ikke én gang for hele sortimentet.
- 3
Reducér risikoen
Supplerende dokumentation, audits, prøvetagning eller skift af leverandør – indtil risikoen er ubetydelig. Er den ikke det, må produktet ikke bringes i omsætning, og I skal kunne vise, at I traf den beslutning.
Det gennemgår kurset
- Hvilke råvarer, produkter og roller der er omfattet – og forskellen på markedsdeltager og erhvervsdrivende, som afgør, hvor meget I skal gøre.
- Geolokalisering og datakvalitet: hvilke koordinater der kræves, hvordan de indsamles, og hvad der sker, når en leverandør ikke kan levere dem.
- Due diligence-erklæringen, og hvordan den afgives i TRACES.
- Risikovurdering i praksis, med kriterierne anvendt på virkelige forsyningskæder.
- Aftaler og indkøbsrutiner: hvordan kravet skrives ind, så det kan følges op, i stedet for at blive en klausul, ingen læser.
- Kontrol, sanktioner og hvem i virksomheden der bærer ansvaret.
Spørgsmål om EUDR
- Vi er ikke et skovbrugsselskab. Berører EUDR os alligevel?
- Muligvis. Forordningen omfatter syv råvarer og produkter lavet af dem, og træ indgår i flere produkter, end man først tænker på – emballage, paller, karton og komponenter. En maskinvirksomhed, der eksporterer sine produkter i trækasser, har et EUDR-spørgsmål at besvare. Kurset begynder med at afgøre, om I er omfattet, fordi det er det spørgsmål, alt andet afhænger af.
- Er det nok, at vi er FSC- eller PEFC-certificerede?
- Nej. Certificeringen er stærk dokumentation og gør indsamlingen lettere, men den erstatter ikke den due diligence, forordningen kræver – blandt andet fordi certificeringen ikke giver den geolokalisering, EUDR spørger efter. Kurset gennemgår, hvordan de hænger sammen, så I slipper for at gøre det samme arbejde to gange.
- Hvad er forskellen på markedsdeltager og erhvervsdrivende?
- Markedsdeltageren er den, der først bringer produktet i omsætning på EU-markedet eller eksporterer det, og det er den rolle, der skal udføre due diligence og afgive due diligence-erklæringen. Den erhvervsdrivende sælger videre inden for markedet og har lettere forpligtelser – men en erhvervsdrivende, der importerer, bliver markedsdeltager. Rollen afgør arbejdsmængden, og den bestemmes af, hvad I gør, ikke af, hvad I kalder jer.
- Hvad sker der, hvis en leverandør ikke kan levere koordinater?
- Så mangler de oplysninger, trin et kræver, og risikoen kan ikke vurderes som ubetydelig. I praksis bliver det et valg mellem at hjælpe leverandøren med at skaffe oplysningerne og at skifte leverandør. Kurset gennemgår, hvordan den dialog føres, og hvordan kravet kommer ind i aftalen i tide.
- Hvem hos os bør tage kurset?
- Indkøbere, bæredygtighedsansvarlige, kvalitets- og miljøchefer samt logistik- og importansvarlige. Due diligence-erklæringen afgives af virksomheden, men grundlaget kommer fra indkøb – så det er der, kurset gør mest gavn.