Et stålværk køber sjældent én maskine. Det køber en ovn, et transportsystem, et kølebord og et styresystem fra forskellige leverandører og sætter dem sammen til en linje, som ingen af dem har leveret. Regelsættet har et svar på, hvem der har ansvaret for den linje, og svaret er sjældent den, der forventer det.
Det, der går igen i stålindustrien
- Maskinanlæg: når flere leverancer bliver til én maskine, og hvem der så skal CE-mærke helheden.
- Ombygning under drift – hvornår en opgradering af en eksisterende linje er en væsentlig ændring, og hvornår den ikke er.
- Høje temperaturer, tunge laster og lange transportstrækninger gør, at risikovurderingen sjældent ligner skabeloneksemplerne.
- Delmaskiner, og hvad monteringsvejledningen skal indeholde, når I får en.
- Grænsen over for ældre udstyr, der fandtes længe før både forordning og direktiv.
Ombygningen er mere almindelig end nybygningen
De fleste CE-spørgsmål på et stålværk opstår ikke ved et nyt anlægsprojekt, men ved den femte ombygning af en linje, der har eksisteret i tredive år. Det er der, vurderingen af væsentlig ændring gør hele forskellen.
Spørgsmål fra stålindustrien
- Vi skifter styresystem på en gammel linje. Bliver den en ny maskine?
- Det afhænger af, hvad skiftet gør ved maskinens funktion og sikkerhed. Et skift, der giver nye funktioner eller ændrer sikkerhedsfunktionerne, peger mod en væsentlig ændring; en ren udskiftning med tilsvarende udstyr gør normalt ikke. Kurset gennemgår, hvordan vurderingen foretages og dokumenteres.
- Hvem CE-mærker en linje med fire leverandører?
- Den, der sætter dem sammen til en fungerende helhed. Er det jer selv eller jeres entreprenør, er det den part, der er fabrikant af maskinanlægget, med teknisk dossier og erklæring for helheden.
Kurset for stålindustrien
Samme forordning som i det generelle kursus, men eksemplerne er stålværkets.
Se kurserne