Løfteudstyret er det, der løfter: traverskranen, kranen, el-taljen. Løftetilbehøret er det, der sidder mellem krogen og lasten: stroppen, løfteåget, vakuumløfteren, sjaklen. Forskellen er ikke sproglig – den afgør, hvem der skal have hvilken dokumentation, hvad der skal have eftersyn, og hvad der må kasseres på stedet. Blandes de sammen, havner kravene forkert begge veje: En traverskran får krav, der gælder tilbehør, og et hjemmelavet løfteåg får slet ingen.
Hjemmelavet løftetilbehør er et produkt, I har fremstillet
Et løfteåg, der er svejst på eget værksted til et enkelt løft, er stadig løftetilbehør. Det betyder risikovurdering, styrkeberegning, mærkning med største tilladte last, brugsanvisning og overensstemmelseserklæring – præcis som for noget, I har købt. Det er den mest almindelige mangel på et industrigulv, og den bliver først synlig, når noget går i stykker.
Produktleddet: at bringe udstyret i omsætning
- Grænsen mellem løfteudstyr og løftetilbehør, og hvilke krav der følger med hvert af dem.
- CE-processen frem til overensstemmelseserklæring og mærkning – i den rækkefølge, trinene faktisk foregår.
- Teknisk dossier og risikoanalyse for løfteudstyr: hvad der skal være i det, og hvem der skal kunne fremvise det.
- Hvad der ændrer sig med maskinforordningen i forhold til maskindirektivet for den, der konstruerer eller indkøber løfteudstyr.
- Hjemmelavet tilbehør og ombygget udstyr, hvor fabrikantrollen havner hos jer, uden at nogen har truffet en beslutning om det.
Brugerleddet: at løfte med det
- Løfteplanlægning: hvad der skal være besluttet, før lasten forlader jorden, og hvem der beslutter det.
- Valg af tilbehør ud fra last, løftevinkler, skarpe kanter og det miljø, løftet foregår i – vinklen er det, der oftest undervurderes.
- Kontrol før brug og kassationskriterier: hvad man kigger efter, og hvor grænsen går for at tage noget ud af brug.
- Eftersyn, vedligehold og journalføring, og hvad tilsynet spørger efter, når det kommer.
- Ansvarsfordelingen mellem den, der ejer udstyret, den, der planlægger løftet, og den, der udfører det.
Spørgsmål om løft
- Skal løftetilbehør være CE-mærket?
- Ja, løftetilbehør, der bringes i omsætning, skal være CE-mærket og opfylde produktkravene. Det gælder lige så meget for tilbehør, I selv har fremstillet til eget brug, som for tilbehør, I har købt hos en leverandør – at det aldrig forlader jeres fabrik, ændrer ikke på det.
- Vi lejer kranen. Hvad er så vores ansvar?
- Udlejeren står inde for, at udstyret er i forskriftsmæssig stand og har fået eftersyn. I står for løftet: at det bliver planlagt, at tilbehøret passer til lasten, at den, der kører, har de rette forudsætninger, og at kontrollen før brug bliver udført. Ansvaret for løftet følger aldrig med lejeaftalen.
- Hvem bør tage kurset?
- Den, der konstruerer, indkøber eller har ansvaret for løfteudstyr, og den, der planlægger løft: maskinkonstruktører og projektingeniører, indkøbere, produktejere, anlægsejere, arbejdsledere og ledere med arbejdsmiljøansvar.
- Erstatter kurset et praktisk kranførercertifikat?
- Nej. Det handler om kravene til udstyret og om, hvordan løft planlægges, kontrolleres og følges op – ikke om at betjene en traverskran. Det praktiske førerbevis er noget andet og tages et andet sted.
- Hvor ofte skal løftetilbehør kontrolleres?
- Kontrol før brug foretages hver gang af den, der skal bruge tilbehøret, og det tilbagevendende eftersyn sker med det interval, der gælder for udstyret. Kurset gennemgår, hvad hver kontrol omfatter, og hvordan den journalføres, så den kan dokumenteres bagefter.
Kursus i løfteudstyr og løftetilbehør
Onlinekursus i dit eget tempo, både til den, der CE-mærker udstyret, og til den, der løfter med det.
Se kurserne